tirsdag den 30. oktober 2007

Evaluering af faneborg

Der har været skrevet og sagt en del om arrangementet i fredags – desværre også en del usandheder.

Lad os starte med at sige mange tak for opbakningen; vi var omkring 100 mennesker ude foran SHG, hvilket må siges at være flot.

To uheldige episoder lagde desværre en dæmper på glæden, men ikke desto mindre vil vi kommentere på dem:

Første uheldige episode skete sent om formiddagen, hvor en bil fra Dansk Værdihåndtering valgte at køre en af de strejkendes fod over, hvilket resulterede i, at personen nu går med krykke. Personen i bilen stoppede ikke op, han bad ikke folk om at flytte sig, nej, han kørte blot over foden. Begrebet ”påkørselsret” findes ikke, og det er altså IKKE lovligt at køre folk over. Sagen er overdraget til politiet.

Dagens anden uheldige episode skete under selve faneborgen, hvor en meget påtrængende kunde kørte aggressivt frem imod de personer, der stod foran indkørslen til SHG. Bilen kom så tæt på en person, at han måtte hoppe et par skridt tilbage, hvorefter hans taske ramte ned på bilen. Flere har kommenteret, at tasken ramte bilen med vilje, hvilket vi har fået at vide, ikke var tilfældet. Havde det været med vilje, så var det naturligvis ikke i orden, og generelt er det selvfølgelig ikke i orden at forvolde skader på folks biler osv. Det er nu vigtigt at huske på, at bilen kørte truende frem, hvilket bestemt ikke er i orden.
Efter tasken ramte bilen, steg føreren ud og skubbede til personen med tasken, hvilket IKKE er i orden, da sådan en aggressiv adfærd er i uoverensstemmelse med loven. Personen med tasken slog derefter denne ned i bilen, hvilket naturligvis heller ikke er i orden, ligesom vi heller ikke kan stå inde for en sådan handling. Føreren af bilen valgte derefter at slå personen med tasken for efterfølgende at ”flygte” væk ind i butikken. Han nåede dog lige at give ”fingeren” inden.
Materielle skader er én ting, og det er som sagt ikke i orden, men at ty til fysisk vold er helt hen i vejret. Således kom kunden (føreren af bilen) løbende ud af butikken ned til en sagesløs kvinde, der stod med sin fane. Kunden ødelagde kvindens fane (der koster over 30.000 kr., hvilket nok er noget dyrere end en blød bule i en bil) ved at brække den i stykker, hvorefter kvinden, der tydeligvis er noget chokeret, fortæller kunden, at han lige har smadret en meget dyr værdigenstand. Kunden ”kvitterer” ved at hive fat i kvinden og skubbe hende hen ad fortovet. Sindssyg handling som ethvert fornuftigt mennesker ALDRIG kunne finde på. Ikke desto mindre skete dette, hvorefter kunden igen løber op til hoveddøren hos SHG – og igen hiver ”fingeren” frem.
Hvordan kan man retfærdiggøre sådan en handling?! Det er helt og aldeles uacceptabelt at opføre sig som et undermenneske ved at benytte sig af fysisk vold, som føromtalte person gjorde. At han oven i købet selv kontaktede politiet INDEN overfaldet, dét må siges at være mærkeligt.
Politiet dukkede op, men voldsmanden fik lov til at køre efter at være blevet afhørt som den første. UBEGRIBELIGT! Vi har intet hørt siden da, men man kan da kun håbe på, at han får sin retmæssige straf for vold!

Disse to episoder lagde desværre en dæmper på arrangementet, men alle folk ydede en stor indsats. Vi håber naturligvis alle på, at vores arrangement gjorde indtryk på Thomas Falborg, så denne vil tage kontakt til os og få tegnet en overenskomst. I øvrigt stor tak til Hans Halvorsen og vores norske venner, som alle holdt flotte taler.

Flere af de ansatte hos SHG filmede i øvrigt under det meste af arrangementet, så de ligger formentlig inde med video af episoderne. Vi opfordrer dem til at kontakte politiet og fremvise uredigeret materiale, så voldsmanden kan blive dømt.

32 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold kæft hvor er I langt ude... Det er da vist en omskrivning ud fra det jeg så og hørte små 30 meter fra jeres faneborg.

Jeg arbejder ikke ved shg, men arbejder på samme vej som shg, og jeg har hørt flere af mennesker der stod derude truede med bank til folk der ville ind på shgs grund... Flere gange har I også selv (ellers jeres "venlige" 3F hjælpere) ulovligt blokeret.

Fint I tager afstand fra de åndssvage ting der skete derude. Det kaster et kedeligt lys over jeres aktion, at der er elementer som I eller som støtter jer der kommer med tilråb og truer folk...

Anonym sagde ...

Virkeligt flot.

Hvis i ikke er professionelle nok til at holde folk indenfor rækkerne, også de mere "verbale" og "fysiske", så synes jeg bare i skal tage og tæve en kunde så alle folk mister deres sympati for jer.

Fandme utroligt at i ikke selv kan se at det her er kørt af sporet.

Anonym sagde ...

Hej.

Nu har jeg fulgt en del med i denne strejke og synes jeg lige vil kommentere da jeg selv arbejder der.

Jeg var ikke på arbejde i sidste uge hvor der blev holdt taler osv så kan ikke sige noget om det, og med hensyn til strejken helt overordnet foretrækker jeg at holde mine meninger privat.

Men her i dag da jeg mødte på arbejde kl 10 stod der 2 gutter i blå veste ved varemodtagelsen som jeg aldrig før har set hos shg, og de skulede meget idet jeg gik forbi dem og sagde et eller andet til hinanden som tydeligvis var rettet mod mig, og det har bestemt ikke været positivt.

Eftersom jeg altid har mine ører forseglet af mine antikke sorte hørebøffer på vej til arbejde, hørte jeg ikke hvad det var og gad heller ikke til at begynde at diskutere med dem, men den slags kan man sagtens fornemme.

Jeg vil da bare lige sige at vi ansatte i de andre afdelinger også kun er mennesker og det er da ikke rart at det er det første man bliver mødt med af nogle folk man overhovedet ikke kender bare fordi man møder op på sit arbejde.

Nu er det ikke sådan at jeg vil sidde og græde snot over at nogen jeg overhovedet ikke kender kigger ondt på mig, det generede mig ikke i mere end 2 sekunder, men i strejkende bør nok overveje med jer selv om det her er den retning i mener strejken skal fortsætte i..

Vi har sku alle vores problemer i livet vi går og prøver at få styr på, vi ansatte er ikke spor anderledes bare fordi vi ikke strejker.

Slap nu lige af med at dømme os, det er på ingen måde fair behandling overfor os der møder på arbejde og prøver at have det rart, og få en god dag ud af det.

Mvh Lauge fra shg support.

Anonym sagde ...

Hej Lauge

Hvornår mødte du på arbejde idag? Jeg kunne nemlig godt tænke mig at vide hvem der i så fald har skulet ondt på dig. Nu kan jeg selvfølgelig kun tale på egne vejne, men er helt sikker på at der ikke er nogen som er sure på dig eller andre ansatte i virksomheden. Kan ganske enkelt ikke se hvorfor.
Men lyder også lidt mystisk med folk med blå veste?

Mvh. Kristoffer, en af de strejkende

Anonym sagde ...

Kan se du skrev kl. 10... sorry :).

Kristoffer

dkkarli sagde ...

Nu må i se at styre jer.
Og her mener jeg ikke de strejkende der kun benytter sig at de dem sikrede rettigheder.

Nej jeg mener alle de der har så ondt i røven over at de benytter sig af faglige midler de har til at presse SHG til at indgå overenskomst.

Hvor mange af jer ville arbejde under de forhold ???

Her i Sønderjylland får man sku ingen til at arbejde for den løn. Her importere vi tysk arbejdskraft i masser. Der hvor jeg arbejder har produktionen en start løn på 118 kr. + skifteholdstillæg. Og stiger i løbet af 2 ½ år til 131 kr. + skifteholdstillæg. Og vi har lige ansat 20 tysker til weekend holdet, da der ingen dansker er at få.

Og hvad helvede er der lige der går galt i hovedt på den idiot der køre så langt frem at folk må hoppe for ikke at blive påkørt. Han til side sætter totalt færdselsloven og bringer andres liv i fare.
For hans eget helbreds skyld må man håbe at han ikke endag gør det nummer ved de forkerte, for så slippe han ikke med en blød bule i bilen.
Jeg synes at han skal prøve at melde det til sin forsikring så de kan forklare ham at det er det man regner under kategorien selvforskyldt.

Lasse Clausen
Tidliger shg kunde

Anonym sagde ...

Jeg er også imponeret over de fremmødtes mådehold. Jeg havde ikke just forventet, at sådan en idiot ville være i stand til at køre bil efter at have udført sådan et stunt...

Unknown sagde ...

Jeg ville have mødt op, havde jeg haft muligheden.
Desværre er det langt at rejse.

Men i strejkende skal da vide, at I har min sympati, samt den af mange jeg har snakket med.

Giv nu ikke op bare fordi det er koldt..

Anonym sagde ...

# Lasse Clausen.

Det er superfint, at din virksomhed giver sådan en løn, ære og respekt for det. Jeg har svært ved, at få medlidenhed for folk der kender startlønnen og efterfølgende tuder over de får for lidt i løn.

I starten var det lønnen, nu blev det arbejdsvilkårene?

Anonym sagde ...

En fane der kostede over 30.000 kr?

Holder med jer, men bruger i faner av guld?

Anonym sagde ...

Jeg har i mange af indlæggende sporet stor utilfredshed med strejken fra en del personer. Jeg synes disse folk burde forholde sig hvad faglig konflikt egentlig er. For det første tyder det jo på at der rent faktisk ikke er ordentlige forhold på SHG - ellers ville det jo ikke være noget problem at tegne en overenskomst med 3F. Når vi nu har dette på plads kommer vi så til den faglige kamp. Det er jo grundlæggende for denne kamp, at man forsætter konflikten indtil en rimelig del af ens krav er blevet opfyldt. Ellers mister kampen en del af dens potentialle.

Til de af jer der ikke synes at forstå arbejder-bevægelsens betydning for udviklingen af det danske velfærdssamfund, kan man kun henvise til samfund hvor fagforeningerne er forbudte eller stærkt svækkede. Eksempelvis Storbritanien i Maggie 80'ere, hvor en stor del af de mennesker man ser på gaden i England idag, rent faktisk endte på gaden. Eller tag USA hvor en meget stor del af befolkningen lever på eller under fattigdom grænsen. Eller sidst men ikke mindst New Zealand hvor man i starten af 90'erne opløste alle fagforbund og lavede individuelle lønforhandlinger for alle - her endte økonomien og velfærdssamfundet med at bryde sammen.

Tænk over det - her i denne konflikt. Og inden du melder dig ud af din fagforening!!!!

Anonym sagde ...

Fagforreninger kan gøre godt, det har de skam også gjort i DK i det 1900 tallet. Men de metoder man kommer ud i foran shg er 100 % uacceptable - f.eks. truer shgs kunder med tæsk og forsøger, at stjæle kundernes pakker, så mister jeg ærligt talt respekten og forståelsen.

En faglig konflikt, det indebærer åbenbart ovenstående for 3F, nemlig trusler mod folk og hetz mod en virksomhed - se her shg og Nørrebro Bryghus...

3F's metoder er uacceptable, ligegyldigt om det er en faglig konflikt eller hetz fra tidligere medarbejdere fra shg.

Jeg savner også svar fra shg strejke om hvorvidt det er lovligt, at lave en fysisk blokade.

Anonym sagde ...

Rent objektivt set, hvor jeg stadigvæk tager afstand til hvad de strejkende gør, tror jeg at det er lovligt at stille sig op i en fysisk blokade. Hvis det sker på en virksomheds område, vil jeg mene at virksomheden kan få dem fjernet vha. af politiets magt, sådan at de kun kan stå på/vej vejen til en given virksomhed. Dog er jeg meget i tvivl om de skal flytte sig fra fortorvet for at biler og anden transport kan komme ind.

Anonym sagde ...

rettelse til det ovenstående:
på/vej = på/ved

Anonym sagde ...

Truer med tæsk og forsøger at stjæle fra kunderne? Det er vist påstande som kræver lidt bevisførelse...

Anonym sagde ...

Men heldigvis for de strejkende er det jo en persons ord imod en andens. Ellers kunne det være at politiet blev lidt mere opmuntret til at fjerne dem.

Anonym sagde ...

-> Truer med tæsk og forsøger at stjæle fra kunderne? Det er vist påstande som kræver lidt bevisførelse...

---

Jeg har intet bevis på, at de truer folk med tæsk og stjæler deres kundernes pakker udover der der kommer ud fra medarbejdere hos shg (jeg har selv set, at flere folk forgæves har forsøgt, at komme ind på shgs grund under faneborg eventet fra hvor jeg sidder - jeg slår igen fast, jeg arbejder ikke hos eller for shg). Så sent som i denne uge har der holdt en stilladsvogn og blokeret for for indgangen til shgs butik som først fjernede sig da politiet ankom til Michael Drewsens Vej. Det er ulovligt i mine øjne (og i lovens) at lave en fysisk blokade hvilket der skete under faneborg og i denne uge.

Der er en medarbejder som har udtalt sig på hwt.dk omkring hvad der er foregået:
http://hwt.dk/forumthread.aspx?ThreadID=230195

Jeg vil mene, at det er op til hver enkelt og vurderer om man tror på medarbejderen som har overværet det i forhold til shg strejke.

Det kan ikke udelukkende være denne blog der er retvisende, så noget andet input - såsom dette - bringe tvivl omkring hvorvidt man skal stole 100 % på denne blog (personligt tror jeg ikke 100 % på hvad der står herinde når der er modsvarende oplysninger andre steder).

Det er naturligvis op til hver enkelt om man udelukkende tror på shg strejke eller ej, men i en hver sag vil man naturligvis kun fremhæve ting som kan gavne ens egen sag og ikke modparten.

Og husk - shg strejke ønsker ikke, at skade virksomheden som man udtalte sig i starten... Hvor er det ynkeligt!

SHG Strejke sagde ...

Et par kommentarer:

1) Der er bevægelses- og opholdsfrihed på fortovet ved SHG, hvor vi stod under faneborgen. Vi stod foran indkørslen, og vi flyttede os, da politiet specifikt bad os om det.

2) INGEN har truet nogen med tæsk, ligesom INGEN har stjålet varer. Det er helt ude i hampen at komme med sådanne påstande!

3) Under hele faneborgen var det muligt at komme ind til SHG på gåben, så vi har ikke 'nægtet' folk adgang.

4) Vi ønsker IKKE at skade virksomheden, men vi ønsker, at SHG tegner overenskomst med vores fagforening, med hvem vi benytter os af de lovlige midler, vi er blevet tildelt jvf. loven. Virksomheden skader sig selv og sit navn ved ikke at tegne overenskomst, hvilket den forhåbentlig snart indser.

5) Den omtalte fane koster 39.000 kr. for at være præcis. Stoffet på fanen er håndsyet, ligesom resten af fanen også er "unik" (dvs. specielt træ og andet materiale).

@ Lauge:

Nu kender de fleste af os strejkende dig, og vi kunne selvf. aldrig drømme om at tale negativt om/til dig uden grund. Vi er også godt klar over, du er træt af, at vi mangler på lageret, da det sikkert medfører, at du nu skal udføre arbejde andetsteds på virksomheden, men vi kan forsikre dig, at vi ikke har talt negativt om dig. Yderlige kan vi tilføje, at ingen af os strejkende bærer gule veste.

Anonym sagde ...

Citat fra Lauge:
"Men her i dag da jeg mødte på arbejde kl 10 stod der 2 gutter i blå veste ved varemodtagelsen"

Citat fra shg strejke:
"Yderlige kan vi tilføje, at ingen af os strejkende bærer gule veste."

Så det kunne godt være nogen af jeres , siden i snakker gule veste og lauge sagde blå?

Citater fra sidste besked fra shg strejke:
"med hvem vi benytter os af de lovlige midler, vi er blevet tildelt jvf. loven."

og

"1) Der er bevægelses- og opholdsfrihed på fortovet ved SHG, hvor vi stod under faneborgen. Vi stod foran indkørslen, og vi flyttede os, da politiet specifikt bad os om det."

Hvordan kan det være at politiet har ret til at fjerne jer hvis i holder jer indenfor det sæt regler der findes i loven?

SHG Strejke sagde ...

Vi mente naturligvis, at vi ikke bærer BLÅ veste. Tanketorsk, beklager.

Politiet har ret til at bede os om at flytte os ude foran SHG, ligesom de har ret til at bede dig om at flytte dig foran eksempelvis Bilka, hvis de ønsker det.

Anonym sagde ...

shg strejke:

-> Dvs. jeres tidligere kollegaer direkte lyver omkring trusler om tæsk og I - eller jeres støtter - har taget pakker som der står på det link der er lagt herinde?

Udfra jeg arbejder kunne jeg under faneborg se, at flere biler ikke fik lov til, at slippe igennem for faneborg eventet, hvilket I hermed direkte modsiger. En af os lyver direkte, og det er ikke herfra - det ved I også godt, så drop jeres løgne og bekend, at I - eller jeres støtter - som minimum har blokeret (måske skulle man starte med, at tage billeder af jer og Mars Stillads - som forøvrigt igen i dag fredag lavede blokade som blev ophævedet da politiet igen var hos shg??)

I strejkende virker til, at være reelle i jeres måde, at være på, men igennem den sidste måned har jeg kunne følge med fra min arbejdsplads, og det lader til, at det er andre elementer under 3F - f.eks. Århus Miljø Team og Mars Stillads - som skaber den ballade for jer? I starten var det kun jer strejkende (såvidt jeg ved og kan se i hvert fald!) der var der, og siden de to specifikke firmaer har støttet jer har politiet gentagne gange været på besøg - måske var det en ide for jer, at I bad dem om at forsvinde så de ikke skaber mere negativt stemning mod jer?
- Så sent som kl. 12.30 kunne bilerne frit kører ind og ud af parkeringspladsen hvilket de ikke kunne tidligere i dag da I havde hjælp fra Mars?!

Da jeg ikke tilknyttet shg, men en anden virksomhed på gaden føler jeg, at jeres blog her er meget ensstemig og jeg har set og oplevet ting der direkte kan modbevise det der står herinde.
- Eller måske skulle man starte en Mod SHG Strejke.blogspot.com, så man kan komme med udokumenteret opfattelser af situationen som både I og jeg gør her.

Efter faneborg i fredags har jeg mistet alt respekt for jeres aktion, da det er gået milevidt over grænsen for hvad strejken burde gå ud på.
- Jeg håber mange andre, selvom de desværre ikke har kunne overvære faneborg, mister sympati for jeres aktion da der er sket de uacceptable ting som der er kommet frem.

Gå tilbage til jeres ikke voldige og truende strejke.

SHG Strejke sagde ...

Vi tager den lige én gang til: INGEN af os har stjålet noget som helst, ligesom ingen af os truer folk med tæsk! Vi tager 100 % afstand fra begge dele, og så er den ikke længere!

Under faneborg stod vi foran SHGs indgang, hvor enkelte biler insisterede på at komme ind, hvilket de fik så fik lov til. At de så forventer at komme ud kort efter, når der står en stor flok mennesker og ser og hører på talere, dét må de om. Alle kom ud, og det var åbenlyst for enhver, at havde man travlt, så skulle man nok parkere bilen uden for SHG, hvilket flere gjorde. Og de kom naturligvis nemt ind på gåben.

Politiet er kommet forbi flere gange, det er helt korrekt. I dag kunne vi berette om, at en af vores strejkende blev truet med kniv af en af de ansatte på SHG, hvilket flere vidner kunne bekræfte. Men når det står på vores blog, så er det usandfærdigt, eller hvordan er det?

Du skal naturligvis være velkommen til at starte din egen blog. Så kan det også være, du ikke underskriver som "anonym", hvilket ville være rart, så vi kan rette vores svar til den rette person.

Det er beklageligt, at du har mistet din respekt for vores foretagende efter vores faneborg. Ikke desto mindre er det 100 % din egen vurdering, som du er velkommen til at have. Dog tillader vi os at tænke den tanke, at dit indblik i hele sagen ikke er så stort som vores, så vi fortsætter altså vores foretagende - med eller uden din respekt.

Du må i øvrigt meget gerne tage billeder af os - vores scrapbog består mest af tekst...

Anonym sagde ...

Hvis jeg ikke husker meget galt, så har ejeren af SHG i sin tid været ansat hos Aarhus Sporveje, nu Midttrafik, og som sådan har han været ansat under ordnede forhold.
Rent moralsk har han et alvorligt problem når der er tale om dårlige løn- og arbejdsforhold.
Og lige lidt historie til mange af jer snotforkælede hvalpe som lavet indlæg i denne og andre tråde i bloggen,
i 60'erne strejkede lønmodtagere, nogle gange i ugevis, for at få 2 øre mere i timen.

Anonym sagde ...

-> shg strejke

I ved ligeså godt som jeg, at folk er blevet truet med tæsk og ulovligt blevet blokeret. Hvis det ikke er jer, så må I så mene Mars Stillads og/eller Århus Miljø Team?

Hvis I - eller jeres støtter - ikke laver noget ulovligt, hvorfor er politiet så herude stort set hver dag? For mig bevidner det, at der er noget ulovligt der foregår, men det mener I formentligt ikke, at der er?!

Det jeg vil frem til er, at I ikke 100 % har sandheden på jeres side - jeg har set ting der direkte modsiger det I skriver herinde. Folk har krav på, at vide der også foregår andet end I skriver.
- Så jeg håber, at folk tager det I skriver med et gran salt - det er der VIRKELIG brug for!

Anonym sagde ...

Fedt, nu lukker I sammen med 3F af for vi kunder kan få vores varer?! Hvad fanden sker der for jer: http://www.crn.dk/index.php/news/show/id=26333

Synes I ikke selv, at I er kommet for langt... Det ender jo med, at I ikke har nogen arbejdsplads, at komme tilbage til...
Fint 3F kæmper for jer mens det går ud over os kunder...

Anonym sagde ...

"Os kunder" kan jo bare være kunder et andet sted.

Anonym sagde ...

"jer ansatte" kan vel bare finde et andet sted at arbejde ...

SHG Strejke sagde ...

For sidste gang: Vi har IKKE truet nogen som helst med tæsk. Det er dog interessant, at du fra din arbejdsplads kan høre ting, der ikke siges, ligesom du åbenbart kan se ting, der ikke sker.

Til gengæld kan vi oplyse, at vi i flere omgange er blevet truet og ikke mindst næsten er blevet kørt ned. I går blev flere af os mødt med ordene "få jer et liv, pis af, eller jeg smadrer jer!", hvilket blev udtalt af en mandlig person, der hentede en kvindelig ansat. Som vi tidligere har nævnt, så er en enkelt af os blevet truet med kniv samt ordene "pas/husk på, "X", jeg ved, hvor du bor!". Dette blev udtalt af samme mand, der opfordrede os til at gå til 3F i april!!!

Ovenstående episoder er MEGET UBEHAGELIGE, og de hører slet ingen steder til!

Må vi igen opfordre til at underskrive kommentarer med navn. Specielt hvis man gentagne gange har behov for at kommentere på ting/episoder, så vi kan rette vores kommentarer til vedkommende - i stedet for "anonym".

Anonym sagde ...

-> shg strejke:

I ved ligeså godt som jeg, at der er blevet truet med tæsk, drop jeres latterlige kommentarer om at der ikke er det. Hvis det ikke bliver truet eller ulovligt blokeret, hvorfor er politiet så gentagne gange ude på Michael Drewsens Vej og snakke med jer / Mars Stillads samt Århus Miljø Team medarbejdere? Netop Mars stillads medarbejdere havde under storkonflikten ved Miljøteamet fået domme for vold og trusler.
- Et kort og direkte spørgsmål - hvis I holder jer indenfor lovens grænser, hvorfor har der i den forgangne måned været gentagne gange været politi herude på Michael Drewsens Vej?


Jeg har stillet flere spørgsmål som I bevist ikke svarer på, hvorfor? Rammer sandheden hårdt og direkte?

I udtaler jer kun om hvad der sker IMOD jer, ikke hvad I gør imod shg - og selvfølgelig, man fremhæver sig selv.

Mvh MD

SHG Strejke sagde ...

@MD:

INGEN AF OS HAR TRUET NOGEN MED TÆSK, FORSTÅ DET!

Flere indlæg med samme ligegyldige indhold fra din side og de vil blive slettet!

Politiet er har været der, fordi de er blevet tilkaldt. Flere ansatte hos SHG er i øvrigt blevet anmeldt, efter politiet har været forbi...

Anonym sagde ...

Jeg har kun hørt folk med én politisk observans kalde andre for 'undermennesker'. Han kom til i 1933 og begik selvmord i 1945. I det tidsrum var han skyld i 2. Verdenskrig og industriel udryddelse af seks millioner jøder.
Hvad fanden har du gang i. Der var hærværk mod mandens bil og du taler om en rød klud på et kosteskaft til 30.000 - er du overhovedet blevet ædru siden SHG-blokaden?

Anonym sagde ...

vyvjft swpkn xanma yuja [url=http://www.thenorthfacejakkedanmark.info]North Face danmark[/url]
dudxqa ppgou pjftr tnbs [url=http://www.thenorthfacepascherfrance.info]North Face France[/url]
jdkmtu ycjzu qgbgf lxjd [url=http://www.thenorthfacejasssalenederland.info]North Face nederland[/url]
nutyid vsict hhzip wdsy [url=http://www.thenorthfacesalestorecanada.info]North Face canada[/url]
otzrra rgwki oleig gdjd [url=http://www.thenorthfacejakkernorgeonline.info]North Face outlet[/url]
sidelg vhgtn emkto atex [url=http://www.thenorthfacejackasverigeonline.info]North Face sverige[/url] siohuvjar cwvfjpxpq bxqknaxet [url=http://www.the-north-face-jackets-sale.com]north face jacekts[/url] panskayfd uiauwjsmm dnazactkb [url=http://www.the-north-face-jackets-sale.com]northface coats[/url] xwkbxwsvt gikkfvxwf iyktquibn [url=http://www.the-north-face-jackets-sale.com]cheap north face jackets[/url] nmalwzcua svmqgixxl zqcziabhf
Related articles:
http://www.ramageddon.org/forum/newreply.php?tid=186&pid=190
http://www.empero.sch.id/forum-diskusi/view-postlist/forum-4-ict/forum-diskusi/view-post/forum-4-ict/topic-4-pilih-mana-joomla-wordpress-blogspot/post-0/mode-reply
http://www.perovo.ru/cgi-bin/forum/ikonboard.cgi?s=50ed8aea14de131c;act=Post;CODE=02;f=1;t=3648