torsdag den 11. oktober 2007

Opdatering

Flere deltidsansatte hos SHG har valgt at slutte sig til strejken.

Tilslutningen understreger blot, at de lageransatte hos SHG ønsker bedre arbejdsvilkår og en bedre løn i form af en overenskomst.

Vi ønsker også at sige tak til de kunder, der stopper op uden for SHG og hører på vores budskab. Flere af disse vender om og ønsker ikke at handle hos SHG, indtil firmaet tegner en overenskomst.

MANGE TAK FOR STØTTEN!

24 kommentarer:

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SHG Strejke sagde ...

@anonym:

IKKE flere af dine "falborgs venner" indlæg, tak!

Anonym sagde ...

Er det ikke en fri debat om emnet eller må man kun høre en side af sagen??

Anonym sagde ...

Hey drenge,
så fik I endelig gang i det her. Som jeres gamle kollega kan jeg kun stå bag jer og støtte jer. For I har ret i alt det I skriver da jeg jo selv har oplevet det.

Hold ud drenge, mor er stolt af jer.

Melisa

SHG Strejke sagde ...

@anonym:

Det er en fri debat, under forudsætning af at man ikke sviner folk til. Det er tilladt at have en mening om Thomas Falborg (og alle andre), men det er ikke tilladt at svine ham til, slet ikke uden at begrunde.

@Melisa:

Tak skal du ha'. Vi savner dig. :) Håber det går godt for dig.

Anonym sagde ...

Hej Melisa.
Lang tid siden man har hørt fra dig...
Jeg tror ikke på du har været i stand til at få noget som helst op i 2 meters højde uden en stige :P

Anonym sagde ...

Hvis en virksomhed vil have større overskud på lageret, kan den vælge:

1) Give mindre løn, være ligeglad med sikkerheden osv - lige som SHG gør. Dette giver nedslidte medarbejdere, såvel fysisk som physisk.

2) Motivere medarbejderne. Løn - arbejdsforhold - medbestemmelse på egen arb. område - mere ansvar til medarbejderen. Dette vil forøge medarbejderens effektivitet, fravær vil blive mindre og ansættelses forhold vil blive længere. Men kræver moderne ledelses teknikker.
Hvis det køres rigtigt vil det faktisk formindske udgifterne til arbejdsgruppen, og derved forøge overskuddet i virksomheden.

Uanset om lager pluk robotten (eller hvad dyret end hedder) kommer til at virke eller ej, er der stadig brug for medarbejdere.

Mon de andre arbejdsgrupper / funktioner i SHG har 'ordnede' forhold. Måske ligefrem overenskomst?

Når et firma har success, er det svært at se fejlene.

For mig at se har SHG et massivt ledelses og troværdigheds problem.

Anonym sagde ...

Jeg kan kun støtte op om jer! Jeg har igennem mange år handlet i SHG men det er slut nu. Desuden kender jeg til flere der har været ansat før jer i SHG som har haft lignende problemer med firmaet.

Anonym sagde ...

Det er så trættende at mange folk ikke mener at de kan klare sig uden 3F, 3F laver simpelthen ballade alle vegne, alle glemmer vist at 3F er en forretning, hvor pamperiet kører for fuld damp. De tror de har eneret på at lave overenskomster.

Medlemmerne skulle prøve at spørge hvad folkene der arbejder for jeres "fantastiske overenskomst" selv får i løn, et andet spørgsmål, dem der sidder på deres kontorer hvilket ikke er få, har de overenskomst med HK, hvilket jo ville være naturligt hvis 3F skulle spille efter samme spilleregler, som de forventer af andre.

Man skulle fjerne fradget for for kontingent på fagforening, så ville de komme til at skulle sælge en vare på lige fod med alle andre.

Længe leve den såkaldte fagforenings frihed, som vi værner så meget om herhejmme.

3F gør virkelig mange ting for os alle se bare hvad de gør ved Nørrebros bryghus skandaløst, medarbejderene er tilfredse, er det ikke det går ud på. Det mener 3F ikke.

Jeg er imponeret over at man kan få sine disiple til at stå derinde og ligne et glansbillede af en svunden kommunist tid.

Hilsen Kim

Anonym sagde ...

Jaja, men alt dit ævl har ikke noget som helst med den aktuelle sag at gøre.

Anonym sagde ...

Til Finn Møller:
Det lyder alt sammen fint. Men hvad baserede du dine udtalelser på, at det er sådan SHG gør?

Du hører jo netop kun de her ting fra én part. Det kan man ikke konkludere på. Der er altid to sider af en sag. Dermed siger jeg dog ikke, at alt det her ikke passer. Slet ikke.

Jeg synes bare, at man skal passe på med at komme med en masse ting mod SHG, som ikke er sikkert.

Anonym sagde ...

Som Anders Fogh udtrykte det...

Det er er mest venstreorienterede ballademagere! Ikke nødvendigvis de ansatte, men ihvertfald alle dem der forsøger at puste til ilden.

Anonym sagde ...

Til Anonym:

Ja, du har tildels ret. Jeg basere min opfattelse på hvad den ene part, detalieret har beskrevet om arbejdsforholdene. De indlæg, der har været fra tidligere ansatte. Den pressemeddelse Thomas Falborg har udsendt. De artikler hvor Thomas Falborg har udtalt sig.
Jeg har her hæftet mig ved, at Thomas Falborg:
er enige med de strejkende om løn niveauet.
mener der er stor udskiftning af medarbejderne.
ikke rigtig kommentere arbejdsforholdene.
ikke mener han kan administrere flere overenskomster.
modsiger sig selv i de forskellige artikler.

Anonym sagde ...

Syntes det er fedt at I vil gøre noget ved arbejdsvilkårene - og håber i kommer igennem med det.

Men jeg har et problem - og jeg håber at I eller andre kan hjælpe: Min faste IT-leverandør har indtil strejken været SHG. Dem ønsker jeg ikke at støtte mere, men det betyder at jeg nu står uden IT-leverandør.

Hvor skal jeg handle indtil strejken er ovre?

Anonym sagde ...

Interessant spørgsmål, der bliver stillet vedrørende hvor man så skal handle.

Tror der er mange der gerne vil støtte de strejkende og handle et andet sted!
Men er de andre forhandlere bedre arbejdsgivere?
Det skulle jo nødig være således at SHG bliver "slagtet" fordi det lige er dem der er "i søgelyset" og at dem der boykotter, så handler ved andre forhandlere, der måske behandler deres medarbejdere dårligere.

Nogen der ved hvordan forholdene er for medarbejderne ved andre forhandlere??

Anonym sagde ...

Det bedste forslag ville være at bruge www.edbpriser.dk, men den side hjælper ikke meget med at sige hvem der kører en god arbejdsplads.

Anonym sagde ...

SHG burde hurtigst muligt få ordnede forhold - og bruge det POSITIVT i deres markedsføring - således at de kan fremstå som et solidt og ordentligt firma (hvilket jeg indtil strejken troede de var) - derved vil andre i branchen sandsynligvis sørge for tilsvarende ordnede forhold - hvis det viser sig at det giver pote at fremstå som et ordentligt firma - og det tror jeg at det gør. SHG er jo ikke altid biligst - men jeg har indtil strejken valgt at handle meget der, fordi jeg TROEDE at det var et ordentligt firma - men handler andre steder i øjeblikket.

Henrik E

Anonym sagde ...

Andre forhandlere. Måske er det "Kundernes skyld" denne strejke. SHG lever af at levere varer til alle til lave priser, og hvis man skal dette er der i denne branche ikke mange steder at tage fra, løn/husleje/overskud. Måske skulle kunderne til at se sig om efter butikker med service og lidt højere priser, men så handle hos firmaer hvor tingene er iorden. Et ex. er CBC Butikkerne. Ikke sagt at med dette at det kun er kundernes skyld, men eftersom alle vil havde tingene billgere og billigere, er man vel med til at presse forholdene...SHG kunne jo også bare vælge at flytte ud af landet, og så ville vi igen miste arbejdspladser som vi oftere og oftere ser, bare fordi vi som kunder kun tænker på prisen.... lidt som i Kina :)

Anonym sagde ...

Indtil den 1.okt har jeg købt hos shg for godt og grundigt 140.000Kr
og da jeg skulle bestille et server til ca 30.000 endte det med at bestille hos et enden firma.
110% støtte herfra, kender selv fra mit tidligere ærfaring hos RACEHALL.DK hvor jeg var Driftschef at selv om firma ser super velfungerende, ud så ledelse kan være nogen store idioter...

Anonym sagde ...

Bare en tanke.
Hvis at man som virksomhed ligger omkring 200.000kr hos SHG, og ikke kan få specielt meget ud af det hvad handels+leverings-aftaler angår(der skulle være virksomheder der ligger to cifrede million beløb der årligt), hvordan tror i så at en række forbrugere, der ligger maks 15.000 årligt, kan presse dem i denne konflikt?

Jeg finder det dybt latterligt at det her bliver blæst så stort op. Man burde have taget det igennem de korrekte kanaler, og hvis det stadigvæk ikke hjalp, så tage den igennem arbejds-retten og få dem til at tage stilling til sagen.

Personligt lider jeg ikke af storhedsvanvid, og er derfor heller ikke stoppet med at handle ved dem. De ca. 9.000kr jeg ligger der om året betyder nok hverken at de lukker eller udvider. Faktisk tror jeg knapt nok at 9.000 er nok til at dække det forbrug af faktura-papir og almindeligt printer-papir de har om året.

Selvfølgeligt kan der, for nogen, være smavittigheds-kvaler ved at handle et sådan sted, men efter at have set det fra begge siders synspunkt kan jeg kun konkludere at der er sket fejl fra begge sider, og derfor synes jeg at de strejkene burde tage og slappe lidt af, og når det er sket burde virksomheden gå ind i en dialog med dem.

Afsluttende vil jeg gerne sige det her: Jeg har sjældent hørt om en virksomhed som har forhandlet med folk som på samme tid strejkede. Så spænd hjelmen folk. Jo længere tid i strejker jo mindre sandsynligt er det at i nogensinde får noget konstruktivt ud af det her.

Anonym sagde ...

PS: Alle beløb i den ovenstående er på et årligt basis.

Anonym sagde ...

Hej strejkende godt gået. I får min og mine skraldekollegaers fulde opbakning.Vi ved at det hjælper at kæmpe for ordnede forhold også i år 2007.Mvh Jan Dion Christensen skraldemændene i Århus

Anonym sagde ...

De 9000 er næsten en hel månedsløn <3

Anonym sagde ...

Husk nu at Thomas Falborg også er medejer/eneejer af Computerne.com Itbutikken.dk og Mulitmedie-Ekperten.

Sålænge kunderne kun boykotter SHG.dk og køber de andre steder tjener han stadig $.